Den eventyrlige grevinde

Sommeraftenen viste sig fra sin absolut smukkeste side, da Kulturhistorisk Selskab mandag den 18 juni havde inviteret til aftentur i Aldershvile Slotspark i Bagsværd, hvor Per W. Johansson fortalte om den legendariske ”Grevinden af Bagsværd”. Vi var en flok på 14, der samledes foran den fredede ruin, det tidligere Aldershvile Slot.

I løbet af de 44 år, det blev Angelica Pierri forundt at leve i, er der næppe mange, der har overgået hende i eventyrlige oplevelser. Født i fattigdom i 1870 og som ganske lille sat i pleje hos et ældre ægtepar på Nørrebro lå det ikke i kortene, at hun som blot 27 årig skulle blive en af Danmarks formentlig rigeste kvinder.

Hos det ældre ægtepar, som drev en toddykælder i Blågårdsgade kom hun i forbindelse med mange spændende personer. Det gjaldt fx rigsgreve von Sponneck, der gjorde hende gravid som 18 årig, men som hun først giftede sig med flere år senere, angiveligt for at kunne besmykke sig med den 9-takkede grevekrone.

Fra 1892 – 1910 gennemførte hun i alt fem ægteskaber. I Sydafrika mødte hun den vigtigste af sine kommende mænd, den hovedrige diamantmineejer Adolf Goertz, der døde af tuberkulose efter to års ægteskab. Hans testamente indbragte hende i arv ca. 15 mio kroner, dels i rede penge, og dels i en palæejendom i London, udstyret med det kostbareste inventar, malerier m.v.

Hun udviklede sig til en verdensdame, ikke uden god uddannelse og med en fornem omgangskreds, der rakte helt op til det engelske hof, hvortil hun også fik adgang. .Hun rejste Europa og Verden tynd. Hun gik fra selskabelighed til selskabelighed i de fornemste kredse. Datteren, Stella, som oprindelig var sat i pleje, sørgede Adolf Goertz for blev genforenet med sin mor, som tog sig godt af hendes uddannelse. Ægteskabet med den anerkendte kunsthandler og –kender, Gustav Mayer, en high society mand i London, lærte hende kunsten at kende og bragte hende i forbindelse med kendte personer som Mark Twain, Drachmann og Herman Bang.

I mellemtiden havde hun erhvervet Aldershvile slot og park i 1901. Dette slot – eller palæ – som nok er en mere passende betegnelse, havde, siden det blev opført i 1780, haft flere ejere, hvoraf Angelica Pierri, eller Ewans – som hun kom til at hedde til sidst efter ægteskabet med William Ewans – klart er den berømteste. Stedet kom til at danne rammen om mangfoldige fester hos den forlystelsessyge grevinde.

Slottet, som naturligvis over hovedindgangen fik det 9-takkede grevevåben, blev udstyret lige så kostbart som palæet i London, som hun stadig besad. Grevinden skiftede derfor tit ophold mellem London og Bagsværd, hvis hun da ikke var på andre rejser.

Måske giver ovennævnte indtryk af en ærgerrig og skånselsløs ung kvinde. Dette vil være en for enkel karakteristik. Hun havde stor udstråling og evne til at samle folk omkring sig; hun var vellidt overalt og hjælpsom, ikke kun økonomisk over for sin familie og sine venner, men også folk i Bagsværd nød godt af hendes velgørenhed.

En junidag i 1909 brændte Aldershvile slot. Årsagen er ukendt. Selv om hun satte mange penge til ved branden, da slottet var underforsikret, kunne hun endnu fortsætte nogle år i vellevned. Men letsindig omgang med sine sidste midler bevirkede, at hun de sidste år måtte slå sig ned som pantelånerske på Vesterbro. Desværre havde hun også slået sig på flasken, og i 1914 valgte hun at slutte sit liv ved at blande gift i whiskyflasken. Hun blev begravet på Frederiksberg Kirkegård.

Efter Per W’s gennemgang af et spændende liv begav vi os på en lille vandring i den dejlige park, som den oprindelige ejer Theodor Holmskjold anlagde i 1780erne med kanaler og varierende beplantning.  Stedet kan meget anbefales, hvis man ikke skulle kende det i forvejen.