Mød trygt op til generalforsamlingen.
I modsætning til Fælleshuset er Egebjergklubben ikke i akut nød, da alle nuværende bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er trofaste og ønsker at fortsætte efter generalforsamlingen.
Men der er dog plads til en enkelt suppleant mere, og nye ideer samt lidt fornyelse er jo aldrig af vejen. Det er hyggeligt at være en del af arbejdsgruppen når vi afholder vores arrangementer, men der skal bruges mange hænder, så vil det være fint med en person mere. Det samme gør sig gældende som barvagt i TorsdagsTræf. Så hvis du mener der er gået en bartender tabt i dig, har du chancen nu.
Vi afholder ca. 8 bestyrelsesmøder årligt, så det er bestemt overkommeligt.
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål så ring til Lone på 4497 5943 eller send en mail til formanden@egebjergklubben.dk.
På Egebjergklubbens vegne
Lone Tegner