Egebjerg og Omegns Ølbrygger&Vinmagerlav på sommerudflugt 2011

Tekst og foto broder Erik

Tirsdag den 9. august tog næsten 80 % af lavsbrødrene på udflugt til Røsnæs. Lavsmedlemmerne var tidligere på året blevet inviteret af broder Leif til at se hans ”vinmark” som ligger på hans sommerhusgrund på Røsnæs.

Arrangementet begyndte med, at vi mødtes hos broder Finn klokken 10 om formiddagen, hvor vi fordelte os, så vi kørte i så få biler som muligt. Det begyndte at regne inden vi var kommet af sted, og det regnede lige til Kalundborg. Da vi drejede fra til Vollerup begyndte det at lysne og da var helt fremme ved vores mål skinnede solen fra en næsten skyfri himmel.

Vi beså herlighederne, og de knap 100 vinplanter, som i en almindelig have af vores størrelse ville have været ret dominerende, synede ikke af meget på den tønde land sommerhusgrunden udgør. Den ligger helt fantastisk med direkte adgang til bølgen blå i Sejrøbugten.

Efter at have set vinmarken og Leif havde fortalt om de forskellige sorter der var repræsenteret, af både grønne og blå druer, gik vi over til det kulinariske. Mens brødrene fordøjede alle synsindtrykkene og den nye viden, havde Leif i løbet af et øjeblik tændt op i grillen og smidt nogle nakkekoteletter over de glødende kul. Til maden, som foruden kødet også bestod af salat og flutes, fik vi en dejlig hjemmemaget rødvin. Druerne var Rondo og Léon Millot, og resultatet var langt over det forventelige. Det må være de flere solskinstimer på Røsnæs end nogen andre steder i Danmark der gør forskellen, og det er ikke for at tage æren fra Leif. Vi sluttede måltidet af med en kop kaffe, for der var ikke tid til en ”morfar”; vi skulle ud på nye eventyr.

Fra Leifs ”vinmark” kørte vi mod formodentlig Danmarks største vingård. Da vi kom frem til stedet, gik vores ”Vært” ind og spurgte om vi kunne få lov til at bese markerne uden at betale. Det fik vi lov til. Vi var kommet over på den anden af næsset hvor markene skråner mod syd. Her var tusindvis af planter, langt de fleste mindre end fem år gamle og en masse nyere sorter. Det er en stor satsning, men ejeren sætter forhåbentlig ikke alle sine penge i dansk vin.

Vi satte os i bilerne igen og kørte til Sjællands vestligste punkt. Staten købte i 1964 Røsnæsgården, og kom dermed til at eje den yderste del af næsset, et areal på ca. 200 ha. Området er tilgængeligt for publikum og er et meget naturskønt område. De fleste af os gik de sidste 500 m ud til fyret. Der ude fik vi en snak om fyret. Er det bemandet eller er det ikke? Det var spørgsmålet. Meningerne var delte, men efter at vi er kommet hjem har jeg nærlæst den folder et par af os tog med hjem. I den står der om fyrarealet, at stedet er arbejdsplads og bolig for fyrpersonale.

Fra fyret vendte vi næsen mod Leifs sommerhus. Der fik de fleste af os en lille en til halsen og fik samtidig lejlighed til at takke Leif for det vellykkede arrangement han havde fået stablet på benene.