Siden er senest opdateret den 19. august 2011 18:36
Lavsaftner i Fælleshuset. Alle aftner kl. 19.30 og den ansvarlige er understreget:
Mandag den 21. maj. Arbejdsgruppe Frants, Egon og Hans
Mandag den 24. september. Arbejdsgruppe Finn, Leif og Søren
Mandag den 26. november. Arbejdsgruppe Benny, Carl Johan og Bjarne I
Lavsstævne 2008:
Mandag den 28. januar. Arbejdsgruppe Thomas, Erik, Ib og John
KAN DU LI’ VIN?
fra Egebjergbladet marts 2010
Det er der da rigtig mange, der kan. Kan du li’ at smage forskellige vine? Har du lyst til at vide noget om vin? Drømmer du om at lave din egen vin på druer af egen avl? Så er Egebjergs Øl- og Vinmagerlav måske noget for dig.
For tiden er vi 12 brødre i Lavet, men i henhold til vore vedtægter, som vi efter gammel skik kalder skråen, kan vi optage alle interesserede på prøve og naturligvis både søstre og brødre. Vi har mange års erfaring med af brygge vin af frugt og druer. Hvis du har lyst til at prøve, vil vi gerne hjælpe med det praktiske. Man kan sagtens høste druer til 25 liter vin i en almindelig have, og man kan også lave en udmærket hvidvin på f.eks. æbler. Når du har lavet din første vin, kan du bære den frem for brødrene og blive optaget som fuldgyldigt medlem.
Lavsaftnerne tilrettelægges af os alle på skift i passende hold. Vi gør os umage for at finde et tema for aftenen, et tema, som der kan fortælles om, og hvor man kan tillave en passende ret, og købe vine der passer til.
De af os, der selv laver vin på egne druer, bærer en flaske eller to frem i ny og næ og lytter til brødrenes strenge, men retfærdige kritik. Og ellers går snakken lystigt.
Vi har lavsaftner mandagene den 22. marts, den 31. maj, den 27. september og den 22. november. Hvor intet andet annonceres, afholdes lavsaftnerne i Fælleshuset kl. 19.30 – 22-23 stykker.
Den 29. januar 2011 holder vi det årlige lavsstævne og lavsgildet, hvor ægtefæller eller samlevere er inviterede, og det er også et rigtig hyggeligt arrangement.
Hvis det er noget for dig, kan du henvende dig til oldermanden, for tiden Thomas Seeberg, på 4465 1391 eller thomas@seebergbilledkunst.dk. Så du kan komme med til en lavsaften og se os an, og så vi kan vide, hvor mange der deltager i måltidet. Du er selvfølgelig også velkommen sammen med en god ven eller veninde, der deler din interesse for vin.
Lavsrådet ved oldermanden Thomas Seeberg, viceoldermanden Finn Madsen og skafferen Ib Mørk.