KulturiskForening
som nu hedder Kulturhistorisk Selskab
havde 23 oktober 2007 inviteret til film om det gamle Egebjerg og om Storfyrstinde Olga samt om udviklingen i Ballerup. Aftenen blev ledsaget af private foto.
Der mødte 28 tilhørere, heriblandt adskillige, som vi plejer at se. De blev ikke snydt.
Første afdeling handlede om Storfyrstindens liv i Ballerup, og om tiden der gik forud.
Det var bestemt ikke for hende en dans på roser.
Men hun befandt sig godt i Ballerup, hvor hun havde mange personlige bekendte.
Per W Johansson ledsagede de viste videooptagelser,
og tidligere nu afdøde borgmester Ove Hansen uddybede og kommenterede videooptagelserne.
Næste indlæg kom fra den tidligere borgmester og handlede om udviklingen i Ballerup. Også her var der filmklip og videooptagelser. De belyste kommunens udvikling, men var desværre af en lidt dårlig kvalitet.
Sidste indlæg handlede om aktiviteter i Egebjerg.
Det var sjovt at genkende sig selv og andre blandt de mange deltagere i Skt. Hans Bål og andet.
Jeg optrådte i en sort skindjakke. Gad vist hvor den er blevet af ?.
Alt i alt var det en aften med mange input og med henvisning til, at der på museet i Pederstrup kan ses meget mere.
Tak til Per W for hans initiativ
FJ