KULTURHISTORISK SELSKAB

FOR EGEBJERG OG OMEGN

 

                                                                                                                                   27.april 2009

Referat af generalforsamlingen  tirsdag, den 21. april kl. 19.30

  

Ad 1. Valg af dirigent.

Erik Petersen blev valgt.

 

Ad 2. Beretning

I sin beretning indledte formanden med at henvise til de nye, forenklede vedtægter, hvorefter der kun skulle holdes generalforsamling hvert andet år- Derfor ingen GF i 08. Vi har også benyttet muligheden for at supplere bestyrelsen direkte, alt i alt er der sket en meget positiv udvikling med et møde i bestyrelsen ca. hver anden måned.

Der er nedsat et arkivudvalg, der er i færd med at gennemgå og systematisere selskabets arkivalier. Der er nedsat et registreringsudvalg, der tager initiativ til og gennemfører indsamling af bevaringsværdige dokumentationer.

Vi har afholdt skovtur, besøg på Bodils minimuseum og på Hannesminde i Herlev.

Vi har fået en hjemmeside, som findes under www.egebjergklubben.dk ved klik på ”Interesseforeninger”.

Vi har indledt et samarbejde med Ballerups Historiske Forening, BHF, foreløbig inviterer vi hinanden til hinandens arrangementer. Se nederst i referatet. Der arbejdes på en mulighed for et dobbelt medlemskab på favorable vilkår. Samarbejdet med lokalhistorisk arkiv kan forbedres, og i samarbejde med BHF vil vi gøre en indsats for det.

Ad 3. Regnskab samt fastsættelse af kontingent

Kasserer Jytte Kraglund henviste til det omdelte regnskab, hvorefter vi har 35 betalende medlemmer og en formue der vhja. årets overskud var vokset til 14.870,56 kr.

Regnskabet blev godkendt, og kontingentet blev fastsat uændret til 75 kr/husstand.

Ad 4. Valg af bestyrelse

Den siddende bestyrelse blev genvalgt, dvs. Per W, formand, Jytte Kraglund, kasserer, Thomas Seeberg, sekretær samt Bodil Ringsmose, Aase Hansen og William Bierregaard.

           Valg af revisorer og revisorsuppleant

          Erik Bech og Anders Kolby valgtes som revisorer, Knud Christensen blev revisorsuppleant.

Ad 5. Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.

Ad 6. Eventuelt

Der blev spurgt til samarbejdet med Lokalhistorisk Arkiv. Per W. redegjorde for de hidtidige erfaringer, men nu skal vi se fremad.

Per W. efterlyste mulighed for at låne et Video 8 kamera og en Standard 8 smalfilfremviser. Erik Bech og Poul Thomsen tilbød sidstnævnte.

Et medlem henviste til muligheden af at søge tilskud fra kommunen til konkrete formål og spurgte samtidig om ikke man kunne bruge af foreningens formue. Per W. fortalte om planerne for at udgive forskellige hefter.

 

Traditionen tro kunne dirigenten takke for god ro og orden og selv modtage formandens tak for god mødeledelse.

 

For referatet/Thomas Seeberg.