JULEHYGGE

i TorsdagsTræf 6. dec. 2007

 

Egebjergklubben indbyder igen til den store julehygge. Her får vi mulighed for at sige glædelig jul til venner og bekendte i en hyggelig atmosfære med mad fra en dejlig buffet.

Efter at vi har nydt buffeten, akkompagnerer Ole Mouritsen til alle de dejlige  julesange, som  vi skal synge.

Underholdning med rejseguiden og entertaineren Bent Krause, som nok igen vil fortælle en noget anderledes julehistorie over hvad der er sket og hændt her i kvarteret, på sin sædvanlige meget morsomme og stærkt satiriske facon. Så mon ikke det bliver en rigtig  julehistorie ?

Aftenen slutter traditionen tro med at vi danser rundt om det smukt pyntede juletræ og synger med på julesangene og deltager i de gamle julelege.

Billetter a´ 90 kr.  vil blive solgt i TorsdagsTræf og hos EGEBJERG GRILL og PIZZA BAR, Egebjergvej 73 fra den 15. nov.  til den 29. nov.

 

Bjørn Kraglund