Plante/loppemarked
Søndag den 6. maj kl. 11-15 afholder Egebjergklubben plante/loppemarked i Fælleshuset, så nu har du chancen både som sælger og køber for at gøre en god handel.
Ryd op i dine gemmer og kom med de effekter, du alligevel ikke har brugt/har haft fremme i mange år. Find dit indre kræmmer-gen frem og få en hyggelig dag ud af det. Børnene har nu også muligheden for at sælge det legetøj, de alligevel er ”vokset” fra og på denne måde få et supplement til lommepengene. Sidst men ikke mindst, sælg de planter du alligevel vil smide ud, fordi der er blevet for trængt i staudebedet.
Køberne har så muligheden for at erhverve sig en lille ting til hjemmet eller måske være så heldige at finde netop sådan et glas, der gik itu for flere år siden, og som ikke har kunne findes på anden måde. Og hvad med at få nyt legetøj til dine børn/børnebørn for en billig penge. Hvis du har huller i haven eller drømmer om at eje en bestemt staude, har du nu muligheden uden at skulle lægge en mindre formue på planteskolen.
Sælgerne behøver ingen tilmelding – bare kom med dine ting. Vi hjælper gerne med evt. bordopstilling. Dørene åbnes kl. 10, så du har tid til at opstille ”lopperne”.
Baren med de rimelige priser og den friske betjening har selvfølgelig åbent.
På Egebjergklubbens vegne
Lone T.