FASTELAVN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR
Det har vist sig at børnenes udklædning og festappetit rigeligt kan holde til to
omgange, så vi gentager succesen med to fastelavnsfester lige efter hinanden.

Fællesvirket starter med tøndeslagning i den overdækkede atriumgård på
Ældrecentret Egely fra kl. 11 – 14.
Billetter á 30 kr. hos Sivas kiosken i Egebjerg Bygade 37 A.
Derefter afholder Egebjergklubben fastelavnsfest i Fælleshuset med
tøndeslagning for børn og voksne fra kl. 14 – 17.
Efter tøndeslagningen vil børnene få udleveret en stor godtepose, og der vil som
sædvanligt være præmier til bedst udklædte pige og dreng.
Lokale og arrangører vil være udsmykkede til lejligheden, og rygere henvises til
tilstødende lokaler.
Baren er selvfølgelig åben med salg af kaffe, fastelavnsboller, kakaomælk,
sodavand og øl.
Billetter á 30 kr. kan købes i TorsdagsTræf i Fælleshuset eller hos Egebjerg Grill og Pizzabar, Egebjergvej 72 fra og med den 25. januar til og med den 5. februar.

Voksne deltager gratis begge steder.